Databeskyttelse eller pressefrihed: Hvor er balancen i rapportering?

Databeskyttelse eller pressefrihed: Hvor er balancen i rapportering?

Den 25. April 2025 er det tyske medielandskab kendetegnet ved debatten om databeskyttelse og pressefrihed. Især introduktionen af ​​Pur-Abos, der er tilgængelige på platforme som der Spiegel og tiden rejser spørgsmål. Disse abonnementer gør det muligt at anvende indhold, der stort set udtaler og uden spor. År, ikke mindst på grund af nye fortolkninger af den generelle databeskyttelsesregulering (GDPR)

Matthias Eberl, journalist og databeskyttelsesansvarlig, forklarer i sin blog, at reglerne for GDPR kun tillader adfærdsbaseret reklame med brugerens frivillige samtykke. I henhold til de nye krav kan udgivere anmode om den omtrentlige værdi af annonceringsindtægterne fra deres brugere. Association of Newspaper Publishers (BDZV) ser monetisering efter betalingsindhold som en selvfølge. Dette fører til en mærkbar opdeling mellem brugere, der leder efter databeskyttelsesrettigheder, og dem, der ønsker at få adgang til gratis indhold.

databeskyttelse og sporing

PUR -modellerne tilbyder et valg: enten brugerne tager den sikre vej, drager fordel af databeskyttelse og reklamefrihed, eller de vælger gratis brug, som ofte er forbundet med omfattende sporing. Platformer som Spiegel har lovet at tilbyde en annonce -fri oplevelse, men fortsætter med at bruge sporing af tredje -party -udbydere som Bing, Facebook og Google. Data til retargeting sendes også til Facebook, hvilket rejser spørgsmål om GDPR -overensstemmelse.

Webstederne inviterer dig hurtigt og tilbyder en distraktion -fri brugeroplevelse, men sidevisninger rapporteres ofte til datametrik som ioam.de til rækkevidde måling. Brugen af ​​Adobe Analytics til kundesporing og oprettelse af adfærdsprofiler rejser også bekymringer, da et permanent abonnements -id sendes til Adobe Server, som muliggør komplet dataprofil. Tid bruger på den anden side Google Analytics og MAPP til at analysere intern brug, som også betragtes som problematisk.

Pressens frihed i spændingen

Journalistisk aktivitet, der er beskyttet af friheden for pressen for den grundlæggende lov, er ikke underlagt ekstern kontrol med statens databeskyttelsesovervågning. Der er en bemærkelsesværdig spænding mellem databeskyttelse og pressefrihed. Artikel 85 i GDPR kræver endelig en balance mellem disse to aspekter. Det er derfor vigtigt for medievirksomheder at følge bindende retningslinjer, der er defineret af det tyske pressåd i pressekoden.

Som en del af disse retningslinjer fremhæves beskyttelsen af ​​personlige rettigheder og redaktionelle databeskyttelse. Dagligt journalistisk arbejde kræver en høj grad af ansvar. Klager over mulige overtrædelser kan indsendes til det tyske pressåd, som kan bestille passende foranstaltninger, når de ikke overholdes.

Endelig kan det ses, at diskussionen om PUR -abonnementer og databeskyttelse ikke kun er et teknisk problem, men også et etisk dilemma i den moderne medieverden. Det er vigtigt for eksperter og forbrugere at kritisk overveje denne udvikling og fremme aktiv deltagelse for et ansvarligt mediemiljø.