Hegseth roser Tyskland: Ny amerikansk strategi mod Kina i Indo-Stillehavet!

Hegseth roser Tyskland: Ny amerikansk strategi mod Kina i Indo-Stillehavet!

Ved dette års Shangri-La Dialog i Singapore den 1. juni 2025, USA's forsvarsminister Pete Hegseth holdt en imponerende hovedtale. I sit foredrag understregede han USA's faste hensigt om at forblive til stede i Indo-Stillehavet og aktivt imødegå Kinas militære ambitioner. Det overraskende var fraværet af den kinesiske forsvarsminister og talrige andre højtstående politikere fra Beijing, hvilket kan ses som et tegn på voksende spændinger i regionen.

Hegseth skitserede en ny sikkerhedsstrategi for Asien baseret på tre nøglesøjler: Flytning af kampklare amerikanske tropper tættere på Kina, styrkelse af forsvarsindustrien gennem partnerskaber og øget interoperabilitet med allierede som Japan, Australien, Indien og Filippinerne. Et centralt element i denne strategi er indførelsen afPIPER program, som involverer 14 partnerstater og har til formål at fremme industriel modstandskraft i Indo-Stillehavet.

Fokus på samarbejde

En væsentlig del af den nye strategi er tiltag til fremme af det regionale samarbejde. Disse omfatter et vedligeholdelsescenter for P-8-radarsystemet i Australien, forening af droneteknologier samt regionale reparationskapaciteter til militære vandfartøjer og lokalisering af ammunitionsproduktion. Gennem sådanne initiativer håber den amerikanske regering at styrke sine partneres forsvarskapacitet og sikre den strategiske balance i regionen.

Hegseth annoncerede også nye våbensystemer i Filippinerne og lagde vægt på opgraderingen af ​​det amerikanske hovedkvarter i Japan. En test af et mellemdistancemissilsystem i Australien har til formål at øge forsvarsberedskabet yderligere. Der planlægges også regelmæssige militære manøvrer sammen med de allierede for at forbedre samspillet mellem tropperne. Hegseth var kritisk over for Kinas militære ambitioner, især med hensyn til Taiwan, og gjorde det klart, at USA ikke ønsker at skabe en konflikt, men ikke desto mindre er uvillig til at blive drevet ud af regionen.

De europæiske partneres ansvar

Særligt bemærkelsesværdig er den ros, som Hegseth gav Tyskland. Han henviste til den planlagte stigning i forsvarsudgifterne til fem procent af bruttonationalproduktet, hvilket ses som et positivt skridt i retning af at styrke den transatlantiske forsvarsalliance. Dette er særligt vigtigt i en sammenhæng, hvor europæiske partnere bliver bedt om at tage et større ansvar for deres egen sikkerhed. Diskussionen om en fælles sikkerhedsarkitektur bliver stadig mere presserende, især i lyset af de aktuelle geopolitiske udfordringer.

Analysen af SWP viser, at sikkerhedsarkitekturen i Indo-Stillehavet er kompleks, og at der er forskellige forklaringer på manglen på et multilateralt forsvarssystem. På den ene side er der en magtasymmetri mellem USA og asiatiske partnere, og på den anden side de asiatiske eliters modstand mod et USA-ledet kollektivt sikkerhedssystem. Sammenstødet mellem forskellige interesser gør det vanskeligt at etablere en sammenhængende sikkerhedsorden i regionen.

I betragtning af præsident Xi Jinpings seneste kommentarer, der skitserer ideer til at omforme den globale sikkerhedsorden i 2014, og Kinas fortsatte militære aktiviteter i Indo-Stillehavet, er det afgørende, at USA og dets allierede arbejder sammen. Dette kunne effektivt løse de udfordringer, som Kinas forhåbninger udgør. På et tidspunkt, hvor voldgiftsretten har erklæret Kinas krav i Det Sydkinesiske Hav for at være uforenelige med international ret, er dialog og samarbejde mellem partnere fortsat af stor betydning.