Revolution i kampen mod epilepsi: Ki dekrypter vores hukommelse!

Revolution i kampen mod epilepsi: Ki dekrypter vores hukommelse!

Et tværfagligt forskerteam ledet af prof. Florian Mormann fra klinikken for epileptologi på University Hospital Bonn (UKB) beskæftiger sig i øjeblikket med hukommelsesprocesserne i den menneskelige hjerne. Denne undersøgelse bruger innovative teknikker til bedre at forstå de komplekse mekanismer til hukommelsesdannelse. Som en del af undersøgelsen anvendes elektroder, som normalt implanteres til at behandle vanskelige at behandle epilepsi for at registrere neuronal aktivitet. Holdet var i stand til at få indsigt i, hvordan hjernen gemmer rækkefølgen af ​​billeder.

Deltagerne, alle mennesker med epilepsi, udførte en note. I mellemtiden blev aktiviteten af ​​hendes neuroner nøje overvåget. Resultaterne var overraskende og modsatte klassiske teorier: Cellesponerne i hjernen stemmer ikke overens med rækkefølgen af ​​de præsenterede billeder. Dr. Stefanie Lieben, første forfatter af undersøgelsen, kommenterede viden og understregede, at dette nye perspektiv på hukommelsen udfordrer tidligere forskning.

tværfagligt samarbejde og AI -brug

Et vigtigt aspekt af undersøgelsen er et tæt samarbejde med Matthijs Pals og Jakob Macke fra ”maskinlæring” på University of Tübingen. Sammen bruger de metoder til kunstig intelligens til at simulere et neuralt netværk, der viser lignende aktivitetsmønstre som den menneskelige hjerne. Denne tilgang har potentialet til at afsløre alternative mekanismer til hukommelse af sekvenser. Interaktionen mellem billedpræsentationer, hjernevibrationer og cellesignaler kunne give ny indsigt i hjernens hukommelsesfunktion.

Kombinationen af ​​neurale poster og AI skaber således nye muligheder for at undersøge komplekse hjernefunktioner. Dette er især relevant, da ifølge srf.ch om hver tredje person med epilepsy på den almindelige medicinske appeller.

digitale modeller og deres potentialer

I Schweiz bor omkring 80.000 mennesker med epilepsi, og mange af dem er afhængige af kirurgiske interventioner for at fjerne den epileptogene komfur i hjernen. Imidlertid kræver denne procedure præcis lokalisering af ovnen, som understøttes af forskellige datakilder. Brugen af ​​højopløsning af MR -og hjernestrømoptagelser er nødvendig, da de nuværende metoder kun kan identificere oprindelsen af ​​epileptogene aktiviteter hos ca. 60% af patienterne.

Forskere som Viktor Jirsa fra Université d’Aix-Marseille udvikler derfor stadig mere personaliserede hjernemodeller, der fungerer som digitale tvillinger. Disse matematiske repræsentationer af en individuel hjerne er baseret på specifikke patientdata og bruger algoritmer til at simulere hjernens funktion og netværk. Lukas Imbach fra Swiss Epilepsy Center ser et stort potentiale i disse modeller, især til operationel planlægning. En klinisk undersøgelse, der har kørt i 13 epilepsicentre i Frankrig siden 2019, tester disse nye teknikker med næsten 400 deltagere. Første resultater forventes i slutningen af ​​2024.

Generelt illustrerer forskningen fra prof. Mormann og andre de forskellige udfordringer og muligheder inden for epilepsi -forskning. Ved at kombinere innovative teknologier og tværfaglige tilgange kan der udvikles nyt håb for berørte patienter.