Putin tilbyder Istanbul Talks: Fred eller nye konflikter?

Putin tilbyder Istanbul Talks: Fred eller nye konflikter?

Ruslands præsident Vladimir Putin har afgivet et tilbud om at genoptage fredsforhandlinger med Ukraine. Forhandlingerne skal begynde i Istanbul torsdag den 15. maj og finde sted uden prioritet. Putin understreger, at de, der ønsker fred, ikke kan være imod diskussioner. Han reagerer ikke direkte på anmodningen fra den ukrainske præsident Wolodymyr Selenskyj efter et 30-dages våbenhvile, men annoncerer også en samtale med den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan til søndag, der tidligere havde beskrevet Tyrkiet som et ideelt sted til forhandlinger.

Disse udviklinger er foretaget på baggrund af, at en tre -dages ensidig erklæret våbenhvile er udløbet ved midnat. Kreml -talsmand Dmitri Peskow har bekræftet, at disse våbenhvile ikke længere gælder, og at der blev rapporteret om adskillige skader på aftalerne. Begge sider beskylder hinanden for at have udført angreb, mens de annoncerede våbenhvile. Selenskyj afviste accept af den tilsyneladende brandpause som en manipulerende strategi for Putin for at fejre 80 -årsdagen for sejr over Nazi -Tyskland.

internationale reaktioner og sanktioner

På internationalt niveau opfordrer den franske præsident Emmanuel Macron, den britiske premierminister Keir Strandmer, den tyske kansler Friedrich Merz og den polske premierminister Donald Tusk et ubetinget våbenhvile. Merz er optimistisk med hensyn til de diplomatiske bestræbelser på at afslutte krigen. En fælles forklaring blev vedtaget i Kiev, der inkluderer efterspørgslen efter et 30-dages våbenhvile fra mandag. Skulle Rusland afvise dem, trues USA og europæerne med strengere sanktioner, især inden for bank- og energisektoren.

Rusland opfordret til at afslutte våbenforsyningen til Ukraine som en forudsætning for en 30-dages pause. Peskow har forklaret, at et våbenhvile fra Ukraine ville give fordele. På trods af de nuværende militære udfordringer ser Rusland sig selv en fordel ved sin offensiv i Ukraine og reagerer roligt på de forestående sanktioner i Vesten.

historisk kontekst og udfordringer

Våbenforhandlingerne om den russiske angrebskrig mod Ukraine begyndte i foråret 2022, men blev revet flere gange. I februar 2025 var der ikke flere bilaterale fredsforhandlinger. Indtil videre har det internationale samfund, herunder FN -beslutninger, ikke været i stand til at foretage en betydelig ændring i Ruslands holdning. Konflikten har ikke kun udviklet sig til en geopolitisk tvist, men rejser også spørgsmål om Ukrains suverænitet og territoriale integritet.

Forskellige diplomatiske forsøg, herunder Donald Trumps mæglingsindsats i februar 2025, har hidtil ikke haft succes. I sidste ende ser disse nye samtaler i Istanbul ud til at tilbyde et muligt lyspunkt, skønt mistilliden mellem de to nationer og kompleksiteten af ​​kravene fra begge sider er store forhindringer.

Putin har opfordret til, at Rusland ikke er ansvarlig for at nedbryde forhandlingerne i 2022 og således har afvist Ukraines påstande. Vejen til en permanent fred forbliver uklar og kendetegnet ved adskillige udfordringer, men de kommende diskussioner kunne repræsentere en ny tilgang i fastkonflikten.