Wolf Biermann: Et liv mellem krig, diktatur og litterær arv

Wolf Biermann: Et liv mellem krig, diktatur og litterær arv

Wolf Biermann, den 88-årige sangskriver, reflekterer i et nyligt interview med apoteker umschau om de formative oplevelser i hans liv, der blev formet af krig og understrige politiske regimer. Samlet set har Biermann ikke kun oplevet forfærdelighederne fra Anden verdenskrig, men også modsigelserne af livet i DDR, som for ham repræsenterer en slags skæbne med en række følelser og frygt.

Som barn var han vidne til det ødelæggende bombeangreb på Hamborg i juli 1943, hvor 40.000 mennesker mistede deres liv. Takket være sin mor overlevede han, hvilket reddede ham i en kanal, der viser, hvor forsvarsløs den civile befolkning var under sådanne konflikter. Hans far, Dagobert Biermann, blev myrdet af nazisterne i Auschwitz, som illustrerer den destruktive magt fra totalitære regimer.

Biermanns vej til DDR og følgende

Hans vej førte ham til DDR i 1953 under indflydelse af sin mor, der så kommunismen som en mulighed. Men snart blev den lidenskabelige og oprørske musiker betragtet som en trussel fra regeringen. I 1965 modtog Biermann et forbud mod optræden og publikationer i DDR. Et massivt overvågningssystem, der fulgte ham med 213 spion, ledsagede hans liv, indtil han endelig blev etableret i 1976.

I sit interview udtrykker Biermann dyb tro på mennesker og understreger, at han tror på sine medmennesker "skøre end tro på Gud". Dette er et centralt aspekt af hans livsoplevelser, der er kendetegnet ved tab og modgang.

Tyskers ansvar

Et andet fokus i Biermanns samtaler er tyskernes følelsesmæssige rolle med hensyn til luftkrigen og den tilhørende skyld. Især henviser han til ødelæggelsen i byer som Dresden og Hiroshima. Han kritiserer ideen om, at mange tyskere er "skyld", fordi de enten aktivt begik forbrydelser eller gjorde intet for at forhindre dem.

Biermann beklager ødelæggelsen af ​​Dresden, men argumenterer for, at bombeopdateringen ville have været bedre brugt mod gaskamre og transportruter til dødstog. Denne bitre refleksion understreger kompleksiteten af ​​moralske spørgsmål, der også skal behandles i nuet.

Hans tilgang til at tackle store rædsler afspejles også i litteraturen. Biermann understreger, at selv store forfattere kan skrive om forfærdelige ting uden at blive direkte påvirket. Han citerer Hegel og taler om behovet for følelsesmæssig entusiasme for at skrive. Mennesker med vanskelige omstændigheder er ofte mere menneskelige end dem, der betragter sig som "højre side".

Wolf Biermann er fortsat en formativ stemme i tysk kultur og en påmindelse, der også appellerer til relevante emner i dag. Det fulde interview kan læses i det aktuelle udgave af apoteker Umschau