Selenskyjs fredsplan: NATO -medlemskab til gengæld for områdeopgave?

I en nuværende podcast diskuterede den ukrainske præsident Wolodymyr Selenskyj en mulig afslutning af krigen. Et centralt forslag i denne diskussion er det øjeblikkelige NATO -medlemskab af Ukraine i bytte for opgaven for de områder, som Rusland besætter i det østlige Ukraine. Selenskyj gjorde det imidlertid klart, at Ukraine kun kan blive enige under visse betingelser.

Selenskyj forklarede, at NATO i de områder, der kunne være under ukrainsk kontrol, kunne fungere uden at tage hensyn til de andre ukendte områder. For at opnå fred kræver han stærke våbenpakker fra USA og EU som sikkerhedsgarantier. Han advarede om, at uden disse garantier kunne Kreml -chef Vladimir Putin angribe igen. Derudover overvejede Selenskyj yderligere sanktioner mod Rusland, der var nødvendige for at reducere Putins krigsskammer.

Aktuel militær situation og strategisk udvikling

I Kursk -regionen er der stadig alvorlige kampe mellem ukrainske og russiske enheder. Generalstaben i Kiev rapporterede 42 væbnede sammenstød i Kursk -regionen, hvoraf 12 blev beskrevet som løbende slag. Russiske medier rapporterer kun om afbøjede droneangreb og giver ingen oplysninger om tab eller frontplaceringer. Sidste sommer havde Ukraine i Kursk -regionen scoret off -Road -sejre, mens Rusland mobiliserede omkring 50.000 soldater for en counter -offensive.

Ukrainsk kommandør -af -chef olexander Syrskyj understregede den stigende betydning af droner i moderne krigsførelse. I december året før blev 54.000 russiske destinationer kæmpet for ukrainske drone -enheder. Syrskyj annoncerede også dannelsen af ​​en separat dronebrigade, mens Ukraine i stigende grad er afhængig af droner i kampen mod russiske væbnede styrker. I oktober året før blev leveringen af ​​en million ubemandet missil rapporteret til hæren.

Med hensyn til diskussion om fremtidige sikkerhedsgarantier for Ukraine udtrykte Selenskyj, at genindvindingen af ​​hele det ukrainske territorium ikke nødvendigvis var nødvendig for en våbenvåben. Han foreslog, at områderne kunne placeres under NATO -beskyttelsesskærmen under ukrainsk kontrol.

Udenrigsministrene i de 32 NATO -lande mødtes i Bruxelles for at diskutere disse sikkerhedsgarantier. NATO -generalsekretær Mark Rutte understregede, at Ukraine skal bringes i en styrkeposition, før forhandlingerne kan begynde. Rutte opfordrede til højere forsvarsudgifter fra NATO -medlemslandene. Derudover diskuterer Frankrig og Storbritannien muligheden for at føre en "fredsstyrke" til at overvåge en demilitariseret bufferzone. Den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock udtrykte støtte til fred, men kansler Olaf Scholz påpegede, at brugen af ​​tyske soldater i Ukraine blev udelukket. EU udenlandsk kommissær Kaja Kallas var mere åben for mulige foranstaltninger og rejste til Kiev.