Klöckner kræver: Kirken skal lægge pastoral pleje af politik!

Klöckner kræver: Kirken skal lægge pastoral pleje af politik!

Jutta Klöckner, den nye præsident for Bundestag, påpegede kirkens rolle i samfundet under hendes tale på det konstituerende møde i den nye Bundestag den 23. April 2025. I et interview med "Bild Am Sonntag" udtrykte hun skarp kritik af kirkernes politiske indblanding i Tyskland. Klöckner beder kirkerne om at fokusere mere på den pastorale pleje af mennesker og være mindre politisk aktive. Dine udsagn har udløst en debat om vigtigheden og grænserne for kirkernes politiske engagement.

Medlemmet af forbugten og CDU-politikeren finder ud af, at kirken i stigende grad opfører sig som en ikke-statslig organisation ved at give erklæringer om aktuelle politiske spørgsmål. Klöckner advarer om, at kirkerne kunne være "udskiftelige" gennem dette engagement og ikke længere er i stand til at tackle grundlæggende spørgsmål om deres tro. Dette afspejles i den omfattende debat, der blev indledt af hendes kommentar. Kirkens repræsentanter fra det dårlige Kreuznach -distrikt repræsenterer på den anden side et andet perspektiv og understreger den nødvendige politiske stemme for kirkerne i dagens samfund.

politiske stemmer og modstand

Klöckner -udsagn finder både samtykke og modstand. Tilhængere som Thorsten Frei (CDU) støtter deres holdning og sætter spørgsmålstegn ved i hvilket omfang kirkerne skal være forpligtet til daglig politik. I modsætning hertil udtrykker fremtrædende politikere som Lars Castellucci (SPD) kritik af Klöckners og understreger, at det ikke er deres job at give kirkerne råd. Karl Lauterbach (SPD) og Britta Haßelmann (greener) har også understreget vigtigheden af ​​kirkernes politiske stemme. Især ses pave Francis 'død som et tab af en vigtig politisk stemme fra den katolske kirke, som altid har taget sig af bekymringerne fra de fattige og svageste.

Armin Laschet (CDU) pave Francis 'engagement over for de sociale spørgsmål i hans samfund og gjorde det klart, at kirkernes politiske og sociale engagement var centralt for samfundet. Annette Schavan (CDU) gik endda så langt for at beskrive kritikken af ​​kirkernes politiske rolle og understregede, at kristendommen indeholdt et politisk element fra starten.

Historien om Kirkens socialpolitik

For bedre at forstå den aktuelle debat om kirkernes rolle i politik, giver det mening at se på historien og traditionerne. Den katolske kirke har historisk behandlet sociale og politiske spørgsmål. Dette startede ikke kun i det 19. århundrede med spørgsmålet om arbejdstagere, men omfattede adskillige emner såsom fattigdom, rigdom, slaveri, krig og fred. I løbet af århundreder har kirken altid prøvet etisk ansvarlige levevilkår i et skiftende samfund.

Vigtige dokumenter såsom den encykliske "rerum novarum" af pave Leo XIII. Fra 1891 illustrerer behovet for statlig social beskyttelse og betydningen af ​​sociale bånd. Denne udviklende sociale undervisning i kirken viser, at den ikke repræsenterer stive positioner, men reagerer fleksibelt på de sociale udfordringer.

Den katolske sociale bevægelse har ydet et afgørende bidrag til designet af den politiske kontekst i Forbundsrepublikken Tyskland, især gennem organisationer som den katolske medarbejderbevægelse (KAB). Selv hvis indflydelsen fra denne bevægelse er faldet i de seneste årtier, er det stadig en central opgave for kirken at aktivt kommentere sociale og politiske spørgsmål.

Dagens diskussion om kirkernes rolle viser, hvor vigtigt det er, at de bringer deres stemme ind i sociale og politiske debatter. Endelig kan sociale og økonomiske forhold påvirke troens liv, selvom kirken påpeger, at ikke enhver løsning kan være disciplinær for sociale problemer.