Kvinder i fængsel: håb og udfordringer i Frankfurt!
Udforsk udfordringerne og håbet hos fængslede kvinder i Tyskland, herunder mor-barn-hjem og rehabiliteringsprogrammer.

Kvinder i fængsel: håb og udfordringer i Frankfurt!
I Tyskland er omkring seks procent af fangerne kvinder, og mange af dem kæmper med afhængighed eller har haft traumatiske oplevelser. Et sted, hvor disse historier bliver synlige, er Frankfurt III Correctional Facility, det største kvindefængsel i landet. Alle former for fængsel er tilgængelige her, lige fra korte fængselsstraffe til livsvarigt fængsel. Kriminalforvalter Reetz understreger, at der bag enhver straffesag gemmer sig en individuel livshistorie, som ofte er præget af skæbneslag, som i sagen om Lisa M., 33 år, der sidder i fængsel for bedrageri og tyveri og ikke har kunnet se sine tre døtre i årevis. Trods sine svære omstændigheder træner Lisa i systemcatering i fængslet for at få perspektiv til tiden efter fængslet.
Eksemplet med Regine S., der blev fængslet for anden gang i en alder af 49 år, viser også, hvor komplekse realiteterne i livet for kvinder i dette fængsel er. Regine var stofmisbruger, men har nu klaret abstinenserne og håber på en ny chance i livet. For at tilbyde disse kvinder et nyt perspektiv arbejder et team på omkring 170 medarbejdere, herunder socialrådgivere og psykologer, tæt sammen med fangerne. En af socialrådgiverne, Marjorie Schol, støtter kvinder, der har begået alvorlige voldsforbrydelser.
Mor-barn-hjemmet i Frankfurt JVA
Mor-barn-hjemmet i Frankfurt JVA bringer lidt lys ind i den mørke verden bag tremmer, hvor mødre kan tage deres små børn med i fængslet. Denne facilitet er en af ti i Tyskland, der tager imod mødre, der har begået kriminalitet med deres børn. På grund af skrappe optagelsesbetingelser - mors straf skal betales, inden barnet starter i skole, og der må ikke være et akut misbrugsproblem - bor syv kvinder med ni børn i dag i det lukkede mor-barn-hjem. Børnegruppen på anlægget støtter børn mellem seks måneder og fem år og tilbyder et afbalanceret udvalg af pleje.
Mødrene skal overholde institutionens regler og har desuden ret til at erhverve uddannelse eller kvalifikationer under afsoningen. Tanja R., der blev idømt tre års fængsel for røveri, fortæller om sine oplevelser: "Jeg havde et økonomisk pres og var i en desperat situation, da jeg var involveret i røveriet. Min bror forsikrede mig om, at jeg ikke ville miste Anton, min søn, og derfor vendte jeg tilbage fra Spanien for at begynde min straf." Tanja forventes at blive løsladt næste år, når hendes søn Anton er fem år.
Høj følelsesmæssig stress
Diskussionen om, hvorvidt det giver mening at sende børn i fængsel med deres mødre, er kontroversiel både offentligt og internt. Men det eksisterende plejesystem viser fremskridt: Pædagogerne støtter mødre og børn med helbredsproblemer og hjælper med at forberede dem til integration i samfundet efter fængslet. Det er en hårfin balance mellem lovkrav og de tilbageholdtes individuelle virkelighed, der fremhæver disse kvinders udfordringer, frygt og håb.
Dokumentaren om JVA Frankfurt III belyser følsomt de skæbner, der forbliver skjult bag tremmerne. Udfordringerne disse kvinder står over for er store, men gennem støtte og initiativ er der altid håb om en bedre fremtid. Historierne om kvinder som Lisa, Regine og Tanja bliver fortsat fulgt af retssystemet og socialarbejdere for at muliggøre reel forståelse og forandring.
Rapporteringen fra ZDF og StadtLandKind tyder på, at der på trods af alle de vanskelige udfordringer og håb kan være plads til og udvikling. I stedet for blot at se på handlingerne, viser dette en person bag hver fængselsdom, som fortjener chancen for forandring.