Friedrich Ebert: En mester i Weimar-demokratiet fejres!

Friedrich Ebert: En mester i Weimar-demokratiet fejres!

I dag, den 1. juni 2025, mindes vi 100-året for Friedrich Eberts død, en enestående figur i tysk demokratisk historie. Ebert, den eneste demokratisk indstillede præsident for Weimarrepublikken, måtte betræde en stenet vej og måtte overvinde fjendtligheder fra både venstre og højre. Hans livshistorie og politiske karriere er nedfældet i Walter Mühlhausens reviderede biografi, som udkom i 2025 og første gang så dagens lys i 2006. Mühlhausen havde ledende stillinger i virksomheden i næsten fire årtier Rigspræsident Friedrich Ebert Memorial Foundation ansat.

Friedrich Ebert blev født i Heidelberg i 1871 som det syvende barn af en skrædder og var oprindeligt sadelmager, før han meldte sig ind i det socialdemokratiske parti i 1889. Hans politiske fremgang begyndte i 1900, da han blev lønnet embedsmand. I 1913 overtog han formandsposten for SPD og spillede en afgørende rolle i revolutionen i 1918. I denne mest turbulente tid i landet var han en del af "Folkerepræsentanternes Råd" og foreslog afgørende reformer for at stabilisere det unge demokrati. Mühlhausen beskriver Ebert som en "pragmatist og reformist, der er fjendtlig over for teori." Der var dog bekymringer i SPD for, at præsidenten ville få for meget magt.

Vejen til at blive rigspræsident

Fra 1919 til sin død i 1925 tjente Ebert som Weimarrepublikkens første rigspræsident. Hans præsidentskab var præget af udfordringer, ikke mindst Versailles-traktaten, som han strategisk afviste som "uopfyldelig, utålelig og uacceptabel", men alligevel blev tvunget til at acceptere. I løbet af sin embedsperiode udstedte Ebert imponerende 136 nødregler for at kunne reagere hurtigt i krisetider. Ikke desto mindre var han målet for en bagvaskelseskampagne fra antidemokratiske kredse, der satte spørgsmålstegn ved hans integritet.

Et særligt smertefuldt øjeblik var en retssag i Magdeburg, der diskuterede hans adfærd under en strejke og førte til en politisk ærekrænkende dom. Selv efter sin død var Ebert ikke immun over for tilbageslag: han blev først rehabiliteret seks år efter sin død, hvilket illustrerer hans tids kontroverser og spændinger.

Indblik i biografien

Den nye udgave af Mühlhausens biografi udkommer i tide til Eberts minde og indeholder et historiografisk forord og nye billeder. Med 1064 sider i hardcover og en pris på 68,00 euro repræsenterer den ikke kun en omfattende biografi, men sætter også nye videnskabelige standarder baseret på en dybdegående analyse af kilder. Mühlhausen belyser Eberts succeser, præstationer, men også hans fejl og fejlvurderinger, mens han indlejrer hans personlighed i konteksten af ​​en kriseramt republik. Mühlhausen viser på imponerende vis truslerne mod Weimar-demokratiet og Eberts utrættelige indsats for at forsvare det.

Friedrich Eberts arv mærkes stadig i dag. Han så sig selv som en repræsentant for hele det tyske folk og brugte sine kreative muligheder til at stabilisere de unge og skrøbelige demokratiske strukturer. Hans livsværk og nutidens minder om det inviterer os til at reflektere over demokratiets vilkår og udfordringer – og vise, at bestræbelserne på at forsvare demokratiske værdier aldrig slutter.