Polen står over for en beslutning: hvem bliver den næste præsident?

Polen står over for en beslutning: hvem bliver den næste præsident?

I dag, den 1. juni 2025, står Polen ved et afgørende vendepunkt: en ny præsident vil blive valgt i et spændende omvalg. De seneste meningsmålinger udnævnte den liberale kandidat Rafal Trzaskowski og den højrekonservative Karol Nawrocki til det højeste embede i staten. Højt Sydtysk avis De to er praktisk talt bundet, hvilket markerer valget som et retningsbestemt valg for det dybt splittede Polen.

Trzaskowski, den liberale borgmester i Warszawa, sikrede sig 31,3 % af stemmerne i første valgrunde, mens Nawrocki, en lidet kendt historiker, fik 29,5 % BBC rapporteret. Over 67 % af vælgerne deltog i første runde. I den endelige beslutning bliver Trzaskowski støttet af den pro-europæiske premierminister Donald Tusk, mens Nawrocki har opbakning fra det højrekonservative PiS. En sejr til Nawrocki kan gøre det sværere for Tusk at regere og endda føre til et tidligt valg.

Politiske udfordringer

Desillusionen over for politik skiller sig ud i valgkampen: Over 21 % af vælgerne stemte på højreekstremistiske kandidater i første runde. Det kan betyde, at tilhængerne af de eliminerede højreekstremistiske kandidater hovedsageligt vil støtte Nawrocki i omvalgsvalget. Han vakte gentagne gange opsigt under valgkampen ved at advare om et tab af polsk suverænitet fra EU's side. Hans støtter fra landdistrikterne opfordrer til en tilbagevenden til traditionelle værdier og mindre EU-indflydelse.

På den anden side er Trzaskowski, som er stærkt engageret i LGBT-rettigheder og primært appellerer til byernes vælgere. Hans politiske mål omfatter blandt andet liberalisering af abortlovgivningen og reformer i retsvæsenet. Men han oplevede også, at hans opbakning i meningsmålingerne ikke levede op til forventningerne, selv om han blev betragtet som favorit før valget.

Valgets geopolitiske dimensioner

Samtidig vil præsidentvalget også være præget af den geopolitiske situation. Polen har oplevet en kontinuerlig udvikling som EU-medlem siden 2004 og planlægger at investere 4,7 % af sit BNP i forsvar, især i forbindelse med Ukraine-krigen. Under mottoet "Sikkerhed, Europa!" Landet fokuserer på militær og økonomisk sikkerhed samt at støtte Ukraine. Ukrainekrigen øgede Polens militære betydning, da den polske hær har flere soldater end Bundeswehr – i alt 206.000.

For nylig overtog Polen også formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, hvilket også bidrager til den aktuelle politiske dynamik. Dette rådsformandskab kommer på et vanskeligt geopolitisk tidspunkt, præget af både den russiske angrebskrig og situationen i Mellemøsten. Premierminister Tusk planlægger adskillige begivenheder for at positionere Polen som en aktiv aktør i EU og fremme sin egen politiske dagsorden, samtidig med at den sikrer medicinsk, energimæssig og økonomisk sikkerhed i Europa. Federal Agency for Civic Education ser dette formandskab som en mulighed for afgørende at fremme EU-projekter inden for forsvars- og migrationspolitik.

I denne turbulente politiske konstellation er det usikkert, hvilken retning Polen vil tage. Afstrømningen mellem Trzaskowski og Nawrocki vil ikke kun påvirke landets indre anliggender, men også have vidtrækkende konsekvenser for forholdet til Europa og udenfor. I dag vil vælgernes stemmer afgøre, om Polen fortsætter med at bevæge sig i en proeuropæisk retning, eller om nationalisme bliver vigtigere.