Polens asyllov i overgang: valgkamp, ​​reformer og magtspil!

Polens asyllov i overgang: valgkamp, ​​reformer og magtspil!

I Polen er der tegn på forandring. Søndag den 1. juni 2025 trådte nye stramninger af asylloven i kraft, indført af regeringen under Donald Tusk. Hovedfokus for disse ændringer er at forhindre muligt misbrug af visa og at regulere adgangen til arbejdsmarkedet mere stringent. Tusk understreger, at Polen nu genvinder kontrollen over sine grænser. Migration var et centralt emne i præsidentvalgkampen, hvor både Tusks konservative Civic Platform (PO) og oppositionspartiet PiS kæmpede intensivt med det. Disse ændringer af loven træder i kraft på selve dagen for præsidentvalget, hvilket skaber opsigt og debat. Valgdeltagelsen var betydeligt høj indtil middagstid.

Links til arrangementet: sydtyskere beretter i detaljer om baggrunden. Dette valg handler om meget mere end blot et præsidentvalg, da den nye præsident vil have en afgørende indflydelse på Tusks koalitions evne til at regere. Yderligere spændinger kan opstå fra det besatte kammer for valgindflydelse, som er fuldstændig kontrolleret af PiS. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt PiS kunne udfordre valget i tilfælde af et knebent nederlag, hvilket ikke er ubegrundet - EF-Domstolen har trods alt klassificeret dette kammer som illegitimt.

Valgkamp og kontroversielle påstande

Valgkampen var præget af heftige debatter. I den første afstemningsrunde var der kun 60.000 stemmer mellem kandidaterne Rafał Trzaskowski fra PO og Karol Nawrocki fra PiS. Trzaskowski er støttet af regeringen, men hans kampagne står over for beskyldninger om udenlandsk valgfinansiering - specifikt nævnes et PR-bureau fra Wien. Mens de polske medier rapporterede om uofficielle valgreklamer, fandt det statslige cybersikkerhedsinstitut Nask ud af, at de ikke officielt var fra Trzaskovs kampagne. Disse påstande kaster en skygge over valgets integritet og kan have en væsentlig indflydelse på vælgernes stemning.

Spændingen omfatter også anklagen om, at disse pletter bevidst blev produceret af tredjeparter for senere at inkriminere Trzaskowski. Borgerrettighedsorganisationen Akcja Demokracja nægtede ansvaret, mens amerikanske lovgivere opfordrede EU-Kommissionen til at undersøge den angiveligt ulovlige valgannoncering. Det er uklart, hvordan disse politiske bevægelser vil påvirke stabiliteten i det polske demokrati på lang sigt. Ved de seneste valg i Polen har der ikke været tilfælde af dommere, der erklærer et valg ugyldigt, hvilket yderligere komplicerer situationen.

Fremtidsudsigter for PiS

PiS, der fik knap 44 procent af stemmerne ved det seneste parlamentsvalg og dermed blev den stærkeste kraft i Sejmen, er under pres. Trods et absolut flertal i den vigtigste del af Parlamentet har det mistet kontrollen i Senatet, hvilket kan bremse lovgivningsarbejdet yderligere. For at gennemføre sine planer kunne PiS stole på at få nogle valgte senatorer på sin side. Et eventuelt tab af præsidentvalget kan dog ændre magtbalancen i Polen på længere sigt. Det politiske landskab er i konstant forandring, og rammerne for reformer bliver mere komplekse, især efterhånden som oppositionen vokser sig stærkere, og EU forbliver på vagt.

PiS vil forsøge at fortsætte sine reformer – herunder opbygning af en velfærdsstat og transformation af energisektoren. Men udfordringerne kan ikke undervurderes: Partiet kan stå over for økonomiske vanskeligheder, især hvis en økonomisk afmatning inden for EU også rammer Polen. Partiets hidtidige succeser og dets håndtering af nye lovudkast bliver afgørende for, om det kan bevare vælgernes tillid. Presset vokser.

Situationen i Polen er anspændt og udvikler sig hurtigt. De kommende dage kan vise vej og betyde et dybt vendepunkt i polsk politik. PiS's skæbne afhænger af, hvordan vælgerne beslutter sig, og hvilke konsekvenser valget i sidste ende får for hele regeringens politik.